Skal vi tage direkte kontakt til dig? Benyt dig af formularen, og vi ringer til dig hurtigst muligt.

Mental Sundhed, Kost, Krop & Psyke, opstod som virksomhed efter mange års virke, hvor jeg har arbejdet med ressourcer, mestringsstrategier og etablering af energi og overskud for det enkelte menneske.

Min drivkraft for at gøre dette endnu mere målrettet, var stærkere end min lyst til at fortsætte i min daværende arbejdsfunktion, og dermed blev virksomheden en realitet.

Sammenhæng og fokus på det hele menneske har altid været mit omdrejningspunkt, og jeg har langsomt, men målrettet specialiseret mig mere og mere i at hjælpe med bevidste livsstilsstrategier, identitet og trivsel.

Jeg arbejder metodisk og anvender ofte psykoedukation fordi jeg tror på at det er vigtigt, at du selv kan fortsætte det videre arbejde, med bevidsthed om hvad der sker både i og omkring dig.

Jeg tror på vigtigheden af at kende sine begrænsninger, og jeg har derfor et stærkt netværk omkring mig, så hvis du står i situationer der kræver noget andet end lige præcis det som jeg kan, så finder vi løsningerne sammen.

Livet byder på både glæder og sorger, og uanset om du er født under en heldig stjerne eller som en ulykkesfugl, så byder livet på situationer, som udfordrer os.

Det kan f.eks. være stress, depression, angst, identitetskriser og skrantende helbred. Disse situationer kan medfører tankemylder, frustrationer og mange smerter, og hvor skønt det end ville være, at livet ikke bød på den slags, kan jeg berolige med at sige, at det er meget menneskeligt, at det sker. Livet rummer nemlig også situationer der er svær at kategorisere som andet end “Shit Happens”.

Det er vores måde at håndtere det på, som er altafgørende.

Uanset om det der sker, opleves som et lille bump på vejen, eller som en blokeret motorvej, så kan det overvindes. Til tider ved egen hjælp, og til tider med hjælp fra andre. Jeg tror på, at der en vinder i alle.

Det betyder også, at hvis livet egentlig kører meget godt, uden lige nu at være ramt af ”Shit Happens”, så er det vigtigt at du sætter din egen udvikling forrest. Hvis du derfor ønsker at bevare eller få forbedret de processer som udvikler dig bedst, så vil jeg også kunne hjælpe dig med det.

Du vil møde min drivkraft for at flytte dig, uanset hvilken livssituation du står i.

Jeg brænder for at flytte mennesker. Det kan lyde som en tom floskel, men for mig, er det hele min drivkraft og mit fokus, og ligeledes en drivkraft jeg kræver fra mit team.

Uanset om du møder mig til terapi, gruppesessioner, undervisning eller via din arbejdsplads, så kan du være sikker på, at jeg hele tiden har for øje, at lede og støtte dig videre. Det betyder, at du kan forvente at jeg sætter dig i centrum, og bliver hos dig hele vejen.

Jeg har selv oplevet forvirringer, valg, og ”Shit Happens”, og jeg ved hvad der skal til for at komme videre. Jeg stiller derfor krav til mig selv om altid at levere høj kvalitet i øjenhøjde, og jeg véd, at vi i fællesskab kan skabe dét du har brug for.

  • Professionsbachelor i Ernæring & Sundhed med speciale i fysisk aktivitet
  • Neurolingvistisk Psykoterapeut. Registreret psykoterapeut og medlem af Dansk NLP Psykoterapeut Forening.
  • SundhedsCoach og NLP Practitioner
  • NLP Master Practitioner
  • Naturterapeut
  • Certificeret Mentor og Social mentor
  • Fitness instruktør